Phillip Bjerg
Siden jeg lærte at tale, har jeg altid sagt, at jeg en dag ville have mit eget firma, så jeg kunne være min egen chef. Denne drøm har fulgt mig gennem hele min opvækst og uddannelse.
Min rejse begyndte i folkeskolen, fortsatte til HHX og førte mig direkte videre til erhvervsakademiet. Gennem hele min uddannelsesperiode arbejdede jeg sideløbende med markedsføring og udvikling af hjemmesider for en række lokale virksomheder.
Allerede som 13-årig begyndte jeg at hjælpe virksomheder gratis med deres online tilstedeværelse og samtidig selv prøve kræfter med opstart og drift af min egen webshop, tandlampen.dk
Da jeg var færdiguddannet, tog jeg springet og stiftede mit eget firma – Dynamic Media. Jeg har ikke set mig tilbage siden.
I dag bor jeg i et dejligt hus i Silkeborg sammen med min kæreste og har et dejlig kontor på gågaden i Silkeborg. Her har jeg skabt et stærkt team, der hjælper mig med at styrke vores danske virksomheders online tilstedeværelse.
Hos Dynamic Media er vi specialister i at levere skræddersyede digitale løsninger, der matcher vores kunders specifikke behov, så deres forretning kan vokse og trives i en konkurrencepræget verden.
